Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 
Tak for 2018 sæsonen
 
Selvom resultatet ikke blev som håbet og at det nok har været den hidtil hårdeste sæson for mig, ser jeg alligvel tilbage med stor glæde. 
En samlet 6. plads var selvfølgelig ikke det jeg havde håbet på, især ikke efter den stærke start på sæsonen vi havde, hvor vi efter to afdelinger førte mesterskabet. Men selvom vi kæmpede, kunne hverken Jan Magnussen eller jeg matche farten fra de andre teams i tidtagningen. Dette var et gennemgående problem, som satte os unødvendigt langt tilbage på startgriden, hvorfra der både skulle kæmpes ekstra hårdt og bruges en hel del held, for at få de vigtige point til mesterskabet.

Teamet fik desværre først meget sent i sæsonen lokaliseret problemt med Jan's og min racer. Det viste sig, at rammes svejsninger var begyndt at revne. Disse stress-revner opstår efter rammen i bilen er blevet slidt tilpas meget, så den begynder at få metal træthed og begynder at flexe. Desværre opdagede vi dette for sent, til at en løsning kunne findes, hvorfor vi måtte køre sæsonen færdig i vores slidte grej.

Men netop af udfordringer og modgang lærer man oftes mest, så selvom resultatet ikke har været prangene, har det været i år, jeg har lært mest af og som er guld værd for fremtiden.
Derudover har det været helt fantastisk at føle den store opbakning, I har givet gennem hele sæsonen. En opbakning som har holdt mit hoved højt og som fortsat får mig til at tro stort på fremtiden. Så endnu engang tak for jeres enorme støtte og altid fantastske humør på banerne.
 
 
 
Vinteren 2018/2019

Selvom 2018 sæsonen er gået på hæld, er der langt fra vinterlukket i Markussen Racing
 
Bilmesse og Brugt marked
 
Lørdag og søndag den 20. og 21. oktober var der inviteret til Bilmesse og Brugt marked i Messe center Fredericia. En messe som bød på alt fra kræmmermarked til biler i million klassen. Jeg var selvfølgelig på pletten og havde raceren udstillet i den store hal, hvor over 25.000 betalende gæster gjorde weekendens messe til en kæmpe succes. Søndagen bød udover messen også på velgørenhedskørsel, hvor jeg fik mulighed for at give en opvisning.
 
Autohuset Vestergaard
 
Lørdag den 3. november afholder vores sponsor Autohuset Vestergaard - Kolding Åbent Hus. Her har vi fået lov til at udstille raceren som et ekstra blik fang til de mange gæster.
 
Renovering af raceren
 
Efter 2 hårde sæsoner er det blevet tid til en hovedrenovering af raceren. Vi skal blandt andet have skiftet rørrammen, da den som tidligere nævnt har flere stress-revner omkring svejningerne, hvilket ofte skyldes  metaltræthed, og noget som man absolut ikke ønsker i en racerbil. Genopbygningen skal dog gå stærkt, da næste udstilling er slut janunar, hvor det store cykelløb - Copenhagen Six Days bliver skudt i gang.

Copehagen Six Days Cycling
 
31. januar til 5. febuar køres vinterens største indendørs cykelløb i Ballerup Super Arena.
Et unikt cykelløb som er en del af Six Days Series, der køres rundt i hele verdenen.
En helt speciel serie, som kombinerer det absolut bedste fra banesporten til seks højintense dage med DJ's, fest stemning og cykelløb i særklasse.
Tjek teaser ud her https://www.youtube.com/watch?time_continue=10&v=xU3fsol1zGw
 
 
 
2019

 
Netop nu arbejder vi benhårdt på 2019 sæsonen, hvor vi har nogle meget spændende planer i støbeskeen, som jeg glæder mig til at kunne præsentere jer for.
 
Jeg kan dog sige så meget, at i 2019 kommer grundstenene stadig til at være DTC, men vi kommer også til at kigge udover landets grænser.
Noget jeg især glæder mig til, i mine bestræbelser på at kunne konkurrere mod de bedste samt få samlet de vigtige points til mit ultimative mål - Le Mans.
 
Glæd Jer, for det gør jeg ! :-)
 
 
 
EN SÆRLIG STOR TAK SKAL LYDE TIL MINE SPONSORER
        
GLÆDER MIG TIL AT VISE JER 2019 PLANERNE
        
 
 
 
MARKUSSEN RACING CLUB
 
Michael Markussen                                                                                  Jan Markussen
22736334                                                                                                28106285
mm@markussenracing.dk                                                                       Jan@lik.dk