Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Masser af positivt, trods nedtur i finalen

Et stort ØV var det første man kunne tænke på, efter man havde set finalen på Ring Djursland, hvor Michael desværre måtte udgå.

Øv fordi vi lå til at vinde med kun 1,5 omgang igen. Den slags gør rigtig ondt.

Kigger man derimod på weekenden som helhed er der en masse positivt vi kan tage med.
Vi har siden sæson start haft en opadgående kurve, og fundet mere og mere fart, og har til hver løbsweekend kunne avancerere i stillingen.
Vi glæder os derfor rigtig meget til at få vores revanche på Padborg Park i den kommende weekend.

Hele teamet var tilfredse med udviklingen, og vi var sikre på at weekenden i Djurslands bakker kunne blive vores weekend.
Men desværre kiksede brændstof udregningen i den travle periode mellem heatene, hvilket gjorde at Michael desværre måtte trille ind til siden og overlade føringen til Jan Magnussen, kort før målstregen.

Vi har en masse vi kan tage med os fra Ring Djursland, og heldigvis er der ræs igen i Padborg, allerede i denne weekend, d. 10.-11. Oktober.
Vi har en god mavefornemmelse til Padborg, vi tror på at vi kan bygge videre på de seneste resultater og med en iver for at få revanche, er Michael og hele teamet virkelig opsatte.

“Jeg ser rigtig meget frem til denne weekend. Vi har vist at vi er hurtige på Padborg Park, så der er optimisme og en kæmpe vilje i teamet for at få revanche”, siger Michael Markussen. 

Michael indtager pt 4. pladsen i mesterskabet, og med få point der adskiller de forreste, går teamet efter at avancere i stillingen.

Så snart der kommer tidsplan for weekenden, bliver den offentliggjort på de sociale medier. Vi ved desværre allerede nu, at der IKKE bliver tilladt publikum til løbet, grundet corona restriktioner. Til gengæld har TCR-Danmark og dplay indgået en aftale om at livestream er gratis resten af sæsonen, så I kan følge vores kamp på banen i sofaen.

Vi glæder os!

TCR Danmark 2020-kalenderen:
 
 
  • 20.-21. juni:                DM1 - Åbningsløbet, Jyllandsringen
  • 5.-6. september          DM2/DM3 - Jyllandsringen
  • 26.-27. september:     DM4 - Ring Djursland
  • 10.-11. oktober:          DM5 - Padborg Park
  • 23.-25. oktober:          DM6 - Finaleløbet, Jyllandsringen
 
 
Billeder fra Ring Djursland
 
 
MICHAEL MARKUSSEN
 
Michael Markussen                                                                                  Jan Markussen
22736334                                                                                                 28106285
mm@markussenracing.dk                                                                       Jan@lik.dk