Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Le Mans 2020

Selvom det ikke blev til tid bag rattet i selve løbet er Michael rigtig godt tilfreds med sin deltagelse i dette års Le Mans. 

Desværre blev bilen ramt af en fejl i gearkassen, som det ikke lykkedes at løse, indenfor tidsrammen i pitten. Det betød at teamet desværre trække sig fra løbet..

“Selvom det kan være svært at acceptere, her så kort efter løbet, så er vi nu som team rigtig godt tilfredse. Vi kvalificerede os som P4 i det hårdeste LMP2 felt i mange år. Efter to en halv time ligger vi P2 , men blev så ramt lidt uheldigt af en safetycar periode og en straf, der sender os tilbage som P13.”

Problemerne fortsatte desværre for teamet, der fik problemer med gearskiftet. Et problem der til slut betød exit af løbet. Farten i teamet var bedre end forventet, så det ville have været muligt at lave et rigtig godt resultat.

Sådan skulle det desværre ikke være, men Michael er optimist i forhold til fremtiden.

“Jeg er glad for at have fået chancen for at være med i maskinrummet i teamet, og vil arbejde stenhårdt for min chance for at få en fast plads i bilen.”

Michael tager dog en masse med sig hjem fra Frankrig.

“For mig som reservekører, har det været en fantastisk oplevelse. At stå på startstregen til Le Mans i kørerdragt og være med teamet hele vejen igennem, har været fuldstændig fantastisk.”

 

TCR - Ring Djursland

Nu er fokus flyttet til den kommende TCR-weekend på Ring Djursland, hvor han og teamet er klar til at bygge ovenpå den fantastiske start de har fået på sæson 2020. Mekanikerne har gennemgået bilen og gjort den klar til en spændende weekend i bakkerne på Djursland.

Det er tæt i toppen, og med kun 7 point op til andenpladsen i mesterskabet vil Michael gøre alt hvad han kan for at rykke helt frem i mesterskabskampen. Det kræver en helstøbt indsats af hele teamet. 

“Vi kommer velforberedte til Djursland. Jeg har et rigtig stærkt team i ryggen, og vi er alle opsatte på at lægge et par lag mere på vores performance fra Jyllandsringen.”

Lørdagsløb

Med de nye restriktioner bliver løbets afviklingen som normalt strækker sig over 2 dage, krombrimeret til lørdag. og med den samme køretid og løbsafvikling bliver der travlt lørdag.

Vi er godt forberedte, men ser meget frem til weekenden, som også første gang i år, vi kører en anden bane end Jyllandsringen. 
Så udover den stramme tidsplan, bliver det spændene hvordan vores biler håndtere den bakkede bane på Djursland.

Løbet kan som sædvanligt ses på Dplay og 6’eren. 

 

Tidsplan:

Tidstagning:    13.30

Heat 1:            15.30

Heat 2:            16.30

 
TCR Danmark 2020-kalenderen:
 
 
  • 20.-21. juni:                DM1 - Åbningsløbet, Jyllandsringen
  • 5.-6. september          DM2/DM3 - Jyllandsringen
  • 26.-27. september:     DM4 - Ring Djursland
  • 10.-11. oktober:          DM5 - Padborg Park
  • 23.-25. oktober:          DM6 - Finaleløbet, Jyllandsringen
 
 
Billeder fra Le Mans 2020
 
 
MICHAEL MARKUSSEN
 
Michael Markussen                                                                                  Jan Markussen
22736334                                                                                                 28106285
mm@markussenracing.dk                                                                       Jan@lik.dk